Føvling support |
|
Vi er en flok drenge der startede Føvling support for 2½ år siden for at sætte mere stemning på stadion. Vi sælger FSUI halstørklæder, lejer stole ud på stadion, og vi trommer og hepper på banens hold. Indtil
videre har det næsten kun været ved førsteholdets kampe, vi har været
repræsenteret, men mangler i lidt stemning på stadion til en kamp, så
ring til os, så møder vi op. Efter førsteholdets kampe er det muligt at
stemme på banens bedste spiller, det vi kalder ”Publikumsprisen”. I
år var der rigtig mange der stemte og Torben Trøjborg vandt afstemningen
med få stemmer over Kent Viuf. Tillykke til Torben. Vi
har også stået for kampprogrammet ved alle førsteholdets hjemmekampe i
de sidste 2½ år, det gør vi ikke til næste sæson, da vi ikke har
tiden til at lave det mere, men vi vil stadig heppe og sætte stemning på
stadion, så vidt det er tidsmæssigt muligt. Vi
vil gerne sige tak til Lars Friis, fordi han altid har brugt tid til at
snakke med os og altid været meget samarbejdsvillig om kampprogrammet.
Held og lykke i din nye klub – Lars. Glædelig
jul og godt nytår Lars Tirsbæk Jørgensen
|