Sommerfesten 2011 |
HædersbevisningerFølgende pokaler blev uddelt under borgerfesten ved sommerfesten i Føvling. Formand Claus Kulmbach stod for uddelingen. Kammeratskabspokalen gik til Mona Blomgreen for hendes utrættelige indsats med kiosken i landsbyhuset. Hun gør dermed rigtig meget for kammeratskabet for hele lokalsamfundet og specielt for fodboldspillerne.
Mindepokalen for Henrik Jespersen gik til den unge fodboldspiller Jeppe Frier Hansen. Jeppe er altid meget positiv og flittig omkring fodbolden og fungerer også som ungdomstræner. En rigtig god ambassadør for fodbolden i Føvling.
Mindepokalen for Tage K Riis gik til Bodil Jørgensen. Bodil har gennem årene gjort en stor indsats for FSUI og er igen i år ungdomstræner i fodboldafdelingen.
|