Noter fra Sommerfesten i Føvling
De mange frivillige knokler med at gøre klar til
en festlig uge.
Tirsdag:
Føvlings hold i amtsturneringens holdturnering
spillede mod en af favoritterne, nemlig Næsbjerg.
Det blev til uafgjort 3-3 efter en meget spændende dyst.
Føvling kom bagud med 0-2 efter første runde der bestod af en
trible og en single. Føvling
fik udlignet til 2-2 efter sejre i de to doubler i anden runde.
Tredje runde gav et point til hver da Føvling vandt triblen
men tabte singlen. Føvlings hold bestod denne aften af Anders Jørgensen, Jean
Petersen, Hans Toft og Jens Kristensen.
Drengeholdet spillede Jydsk pokalkamp med
Spangsbjerg og måtte se sig besejret med 4-1. Det meste af holdet var
netop hjemkommet fra lejrskole på Bornholm og det var at se på
indsatsen. Spangsbjerg var et hold som de normalt ville slå, men med
kun lidt søvn i mange dage var det svært.

Der var også håndbold på programmet denne
aften. FSH88 har et mix
hold i Ribe amts turnering og der blev afviklet 4 kampe på Føvling
stadion.
Onsdag:
De gamle fodbolddrenge fra FSUI mødte et af
topholdene, nemlig Gørding i oldboysturneringen.
Det at spille under sommerfesten giver som regel større
motivation og det var også tilfældet for Føvling oldboys spillere. Holdet spille rigtig godt og det endte da også med en sejr
på 2-1. Føvlings
første mål blev sat ind af Ib Hansen på et godt indlæg fra Ingolf
Jørgensen. Efter pausen gjorde Hallur Joensen det til 2-0 inden Gørding
fik reduceret til slutstillingen 2-1.

Efter fodbolden var der gratis sildebord.
Det samler traditionel mange mennesker og det var også
tilfældet i år. De ca.
200 mennesker tog godt for sig af sildene, som Valborg Jensen havde
sørget var for anrettet i teltet.

Under sildebordet blev blev FSH88`s pokal fra
Olav Ølgård uddelt. Det
var Olav Ølgård selv der stod for uddelingen og den gik i år til
Vibeke Riis for hendes store arbejde for håndbolden, specielt
ungdommen.

Aftenens højdepunkt var en lille sognedyst.
Hvem var områdets kvikkeste.
Deltagerne var fra Tobøl er holdkaptajn Monika Grønnebeck med
Ruth Sørensen, Jane Toft og Merethe Jensen ved sin side. Fra Hovborg
var det holdkaptajn Ann Florander med Else Gjerlevsen, Poul Henrik
Brun og Jesper Mikkelsen. Stenderups holdkaptajn Mona Hansen havde
valgt ikke selv at være på holdet der bestod af Niels Nielsen,
Henning Sørensen, Solvejg Wagner Holst og Gerda Eskesen.
Glejbjerg var repræsenteret ved holdkaptajn Erik
Hungeberg sammen med Rita Hungeberg, Tina og Henrik Ottesen. Holsted
havde som holdkaptajn Susanne Trabjerg med Jørgen Ottesen, Erik
Hansen og Ulla Holdesen. Endelig
stiller Erik Sørensen op som holdkaptajn for Føvling holdet med
Thomas Aalmann, Sonja Ebsen og Harald Vinther ved sin side.
Første opgave med at lave et tårn af papir og
tape vandt Hovborg suverænt, men mere væsentlig så tabte Tobøl. Det betød at Tobøl skulle møde taberen at anden
disciplin. Det var den
meget populære opgave med at slå som i en træstub.
Her var der hen damerunde og det betød blandt andet at Sonja
Ebsen også måtte svinge hammeren, da hun var eneste dame på
Føvling hold. Det blev
Glejbjerg der tabte denne disciplin og de skulle dermed ud i en knald
eller fald opgave i 3. runde.

Der stod 22 raflebægere på et bord og så
skulle de to repræsentanter fra de to hold på skift tage 1-2 eller 3
bærere væk. Den der tog
det sidste bæger havde tabt. Det
blev Tobøl der tabte og dermed var de ude af konkurrencen.
Næste disciplin var en lille sjov historie der
blev læst op af en Kurt Gregersen.
Derefter skulle de 5 hold svare på nogle spørgsmål
vedrørende historien. Det
gjorde Glejbjerg og Holsted så godt at de svarede helt rigtig på
alle spørgsmål og dermed skulle der lodtrækning til inden Glejbjerg
fik den svære opgave at pege på hvilket hold der skulle udgå af
konkurrencen, da de andre 3 hold havde lige mange rigtige svar.
Glejbjerg pegede på Hovborg, der dermed var ude af
konkurrencen. (Glejbjerg trak vist lod)
Så var der 4 hold tilbage.
De fire hold blev nu splittet op i 4 nye hold der alle havde en
fra Stenderup, Føvling, Holsted og Glejbjerg på holdet.
Opgave 5 var videns spørgsmål omkring Holsted
Kommune. Efter denne
opgave var der kun 3 hold tilbage i ”områdets kvikkeste”
De 3 tilbageværende hold fik nu udleveret en
spand indeholdende et puslespil på 60 brikker og en lille legoting
der skulle samles. Det
hold der blev først færdig gik videre som det eneste hold.
Det blev holdet med Erik Sørensen, Føvling,
Gerda Eskesen, Stenderup,
Susanne Trabjerg, Holsted og Rita Hungeberg fra Glejbjerg der
gik videre.
De blev nu igen delt op på 2 hold der skulle
dyste mod hinanden. Opgaven
med at tælle bænke og pærer i telte løste Susanne Trabjerg og Rita
Hungeberg bedst og derfor gik de 2 i finalen.
Finale opgaven var opgaven med raflebægerne
igen. Denne gang var der
17 raflebægere og der måtte fjernes 1-2-3 eller 4 bagere.
Rita Hungeberg havde faktisk muligheden for at
afgøre sagen men det blev alligevel Susanne Trabjerg der løb med
æren, kurven fra Føvling Brugs og gavekortet til baren.
Stor tillykke til Susanne Trabjerg og tak til de øvrige
deltagere der var med til den lille dyst.

Torsdag:
Vejret var virkelig med arrangørerne.
Årets hidtil bedste sommerdag, så kan det ikke gå helt galt.
Og det gjorde det heller ikke.
Der var stor aktivitet hele dagen på stadion.
 |
Gaderundbold med 12 deltagende hold blev efter 22
kampe vundet af Lykkeskærvej. Petanque
turneringen i single havde 30 deltagere og her spillede Johannes
Andersen og Jean Petersen sig frem til finalen efter sejr og
henholdsvis Claus Kulmbach og Olav Rasmussen i semifinalen.
Jean Petersen der vandt finalen sidste år gentog bedriften og
kan igen det næste års tid kalde sig mester i Petanque, hvilket
klart fremgår af den trøje han fik overrakt efter sejren.

Sideløbende med de to ovennævnte turneringen
var der bueskydning inde på tennisbanen.
Det blev en stor succes og Brørup bueskydelau er allerede
bestilt til at komme igen næste år.
Foruden det sociale i at prøve at skyde med bue og pil var der
indlagt en lille konkurrence.
Hos de ældste viste den lokale præst Thomas
Allmann store evner som skytte og vandt klart konkurrencen.
Hos de lidt yngre var det Lars Jørgensen der var bedst og hos
de mindste var det Martin Jensen der blev vinder.
Lilleputterne spillede fodboldkamp mod Fanø, men
måtte lige som drengene at friske ben er godt når man skal spille
fodbold. En hel dag på
sportspladsen og mange timer i hoppepuden giver trætte ben og det var
årsagen til et stort nederlag på 1-8 til Fanø.

Aftenen sluttede med rafleturnering og her kom
Mogens Andersen, Hans Toft, Claus Kulmbach og Olav Rasmussen i finalen. Her
vandt Olav Rasmussen med Hans Toft på andenpladsen.
Olav Rasmussen vandt også pokalen i år 2000.

Fredag:
Der var tilmeldt 14 grupper til ”look a like”
konkurrencen. Alle
deltagerne gjorde det fantastisk godt og gjorde det meget svært for
dommerne John Toft, Sidsel Jørgensen og Louise Holst at udpege en
vinder. For deltagerne op
til 3. klasse blev vinderne Helene Mikkelsen & Sine Riis Kulmbach.
Hos de lidt ældre var det Jesper Jørgensen, Benjamin Jensen
og Simon Lundsgård der vandt.
Bagefter var det disco et par timer hvor
discjockey Kasper Højhus ind imellem lavede små sanglege og
konkurrencer. Det
var igen i år Bodil Jørgensen der stod for dette gode arrangement.
På fodboldbanen var det Føvlings førstehold
der skulle levere underholdning for det talstærke publikum der var
klar på skrænten. Det
gjorde de også. Det var
ikke den bedst spillede kamp, men en fortjent sejr blev hevet i land.
Ove Ovesen blev aftenens store helt med 3 scoringer i 3-1
sejren over Fanø. Spænding
kom der også i kampen da Fanø reducerede til 2-1 med et kvarter
tilbage. Det varede dog
kun til Ove Ovesen scorede sit tredje mål.
En lidt sjov situation hvor Ove Ovesen havde sat forsvar og
målmand af og derfor stoppede bolden lige inden målstregen for at
ligge sig ned på maven og trille bolden i mål med hovedet.
Scoringen blev selvfølgelig godkendt men Ove Ovesen fik en
advarsel for utilbørlig optræden.
Rigtig set af dommeren og Ove Ovesen har da også fortalt at
det lille ”stont” ikke gentager sig.
Nu er der rigtig lagt op til top og lokalopgør
når Holsted kommer på besøg på Føvling stadion her førstkommende
fredag aften.
Senere på aftenen var det så de lidt ældres
tur til at få glæde af discjockey Kasper Højhus.
225 betalende morede sig i teltet og udenfor i det gode vejr
til sent på natten.
Lørdag:
Dagen startede traditionel med gratis rundstykker
og kaffe. Et par hundrede
tog imod tilbudet og en del startede da også med en lille skarp.
Derefter gik gadefodbolden i gang. I år var der 2 rækker.
En eliterække med 8 hold fordelt i 2 puljer.
Her mødtes Lykkeskærvej og Åttevej i finalen med Åttevej
som vinder. Det vindende
hold bestod af Hans Toft, Jens Toft, Benny Ebsen, Anders Ebsen og
Thomas Sørensen.
I familierækken, en række hvor taklinger og
hårdt spil er totalt forbudt var der 16 hold fordelt i 4 puljer. De 4 hold til semifinalerne var Ribevej, Åttevej 1, Toftevej
og Åttevej 2. Åttevej 1
og Åttevej 2 gik til finalen med Åttevej 1 som vinder.
Holdet bestod af Erik Sørensen, Vibeke Riis, Sine Riis
Kulmbach, Jacob Riis Kulmbach, Claus Kulmbach og Andreas Blomgren.
Sideløbende blev der spillet petanque turnering
i double. 25 hold var
tilmeldt og 35 kampe blev afviklet inden finalen der kom til at stå
mellem sidste års vindere Anders Jørgensen / Jens Kristensen mod
Søren Jørgensen / Preben Rasmussen.
Det blev en meget spændende finale hvor det ene hold var langt
foran men blev hentet. Resultatet
blev at Anders Jørgensen / Jens Kristensen vandt med 13-12.
Spejderne havde arrangeret ”flint stone krocket”
og det blev også vel besøgt.
På fodboldbanen spillede Føvlings Junior A hold
turneringskamp mod Kolding IF. De
lokale helte var foran med 2-0 men måtte alligevel se sig besejret
med 2-4.
Serie 5 holdet spillede også, men det var på
udebane i Øster Linnet på grund af at de der også havde byfest og
derfor forståelig nok ikke ville flytte kampen til Føvling.
Holdet vandt med 4-0 og er nu kravlet op i tabellen hvor holdet
hører hjemme.
Afslutningen på sommerfesten var aftenens
borgerfest. 85 personer
var tilmeldt og fik en ”knald god aften”
Flere dukkede op efter spisningen.
Under spisningen blev kammeratskabspokalen uddelt
til en meget glad og rørt Eskild Slot for hans store indsats for
Petanque afdelingen i FSUI.

Også mindepokalen er blevet uddelt.
Det skete dog ikke under aftenfesten, da prismodtager Kjeld
Graugård ikke var tilstede. Han
har fået pokalen efterfølgende.

Søndag blev der ryddet op og det tager en del
tid. Teltet, borde og stole, affald, musikanlæg og meget andet. En af de lidt yngre hjælpere sagde da også at han ikke
havde tænkt over at der skulle så meget til for at få en sommer
fest på benene.
Alt i alt har det været en kanon god sommerfest.
Vejret har været helt perfekt og været en væsentlig årsag
til den store tilslutning til alle arrangementer.
Hoppepuden har været fyldt hele tiden og spejderne melder om
god omsætning i fiskedam og tombola, lige som FSH88 som står for
gril pølserne, har også grund til at være tilfreds.
Sommerfestudvalget vil gerne slutte af med at
takke alle de der har hjulpet til før, under og efter
sommerfesten. Mange
tak, vi håber i er klar igen når der næste år er sommerfest i ugen
med Kristi Himmelfartsdag.

Der er bestilt godt vejr når der fra den 26 maj
afvikles den traditionelle sommerfest i Føvling.
Der er mange arrangementer i løbet af ugen, både
ting der er prøvet før, men også en del nye tiltag.
Der skal uddeles pokaler i bl.a. rafling,
gaderundbold, gadefodbold, Petanque single og double.
Der er også en pokal til ”områdets kvikkeste” en
konkurrence der afvikles onsdag aften efter den gratis sildebord. Der
vil igennem ugen blive afviklet et væld af håndbold og fodboldkampe.
Der vil være hoppepude, tombola og både torsdag
og lørdag vil der være mulighed for at få målt hvor hårdt man kan
skyde til en fodbold. Ligeledes
vil der være mulighed for at afprøve sine evner som bueskytte, når
Brørup bueskyttelav kommer med udstyr og den lokale Robin Hood skal
findes.
Fredag aften er der den store ”look a like”
konkurrence og den er i år delt op i grupper.
Tilmelding til Bodil Jørgensen 75-398249. Efter konkurrencen er er almindelig sodavandsdiscotek for
børnene. Lidt senere på
aftenen spiller Discotek Otopia på til bal for de unge mennesker.
Der er gratis rundstykker lørdag morgen og
sommerfesten sluttes af med borgerfesten i teltet. Her vil der bl.a.
blive uddelt kammeratskabspokalen og mindepokalen slutter Claus
Jørgensen fra sommerfestudvalget i Føvling.