Gymnastikledere efterlyses
Intet kommer af sig selv, heller ikke
gymnastikledere og her efter gymnastikopvisningen opfordrede lederne
fra FSUI og TUG til at forældrene og andre skulle melde sig
gymnastikledere til den kommende sæson, der god først starter til
september. Vi vil dog godt have det på plads til næste sæson
allerede nu sagde formanden for FSUI gymnastik Heidi Stokholm efter
opvisningen. Hvis vi ikke får nogle nye ledere, bliver der nogle
hold, der ikke bliver sat i gang. Derfor vil vi gerne høre fra
forældrene til børnene, der selv må være med til at gøre en indsats
for, at vi også fremover kan have gymnastik i lokalområdet.
Der er et par forældre, der har meldt sig til en ny
gymnastikbestyrelse i FSUI, og jeg vil meget opfordre til at støtte dem
slutter en trods alt optimistisk Heidi Stokholm.
Interesserede kan henvende sig til lederne for gymnastikken i de 2
foreningen. Oplysningerne findes på
www.fsui.dk eller
www.tamf.dk/tug
På billedet ses Heidi Stokholm tale med nogle af tilskuerne ved
kaffebordet efter opvisningen i Tobøl Aktivhus.

Fanerne blev luftet i Tobøl Aktivhus
Føvling Stenderup Ungdoms og
Idrætsforening (FSUI) og Tobøl Ungdoms og Gymnastikforening (TUG)
har et godt samarbejde omkring gymnastikken i lokalområdet. Her i
weekenden var det så tid til den årlige gymnastikopvisning.
Opvisningen foregik i Tobøl Aktivhus.
Ved indmarchen gik Hans Christian Lundsgård med TUG`s fane og ved
siden af han gik Harly Hansen med FSUI`s fane. Derefter fulgte alle
børneholdene afsluttende med Tobøl Linedansere. Foruden de lokale hold
var der gæsteoptræden af et meget dygtig hold gymnaster hvor sjippetovet
var det gennemgående redskab.
Efter opvisningen var der kaffebord til både gymnaster og tilskuere. Der
var selvfølgelig sodavand til alle børnene.
Se mere om opvisningen på
www.fsui.dk eller
www.tamf.dk/tug